Tiden op til »landbrugets finanskrise« var præget af virketrang og selvtillid. Dansk landbrug skulle frem over stepperne. »Udvikling eller afvikling« hed dogmet. Likviditet var der rigeligt af, for landmændene burde »få friværdien ud og arbejde«. I dag er vi blevet klogere – eller er vi?
Bankerne siger, at det er landmændenes egen forretning, og at de derfor burde have været mere påpasselige. Landmændene siger, at de blot gjorde, hvad bankerne og rådgiverne anbefalede. Og rådgiverne siger, at det var landmændene, der pressede dem – ellers ville de blot finde nogle andre rådgivere. Som det gamle mundheld siger; Succesen har mange fædre, men fiaskoen er forældreløs. Det er som om, man blot holder vejret og venter på at mere »normale« tilstande igen vil indfinde sig. Selvransagelsen lader i hvert fald vente på sig.
Spørgsmålet er selvfølgelig, om der er noget at lære? Er vi blot uforudsigelige flokdyr, der igen om føje år vil havne i en anden slags krise, eller kan vores adfærd forudsiges og forbedres? Det er bestemt ikke noget retorisk spørgsmål, men heldigvis giver de senere års forskning i økonomisk adfærd håb for fremtiden. Nok er mennesker ikke rationelle, men megen irrationel adfærd er faktisk forudsigelig. Idéen med denne artikel
er at give et lille indblik i, hvordan denne forskning kan bidrage til en forståelse af landmændenes adfærd. Måske kan dette bidrage til konstruktiv debat om, hvad vi kan gøre for ikke at havne i en lignende situation igen.