I de sidste 100 år var landbruget ubestridt landets hovederhverv i de første 50 år. Produktionen blev fordoblet fra 1910 til først i 30’erne, hvorefter den stagnerede til 1950. Siden da er produktionen tredoblet under en voldsom strukturudvikling, hvor landbruget under afgivelse af en halv million arbejdsføre mennesker er gået fra det alsidige, integrerede landbrug til en koncentration af produktionen på få specialiserede bedrifter vel at mærke uden nogen markant forøgelse af det samlede kapitalforbrug og under bevarelse af det personlige ejerskab. Artiklen beskriver udviklingens forskellige faser, tidligere kriser og de bestræbelser, der har gjort det muligt at bevare og udbygge de tilbageværende landmænds selvstændighed.