Resultatet af Uruguay-runden – der skulle regulere verdensmarkedshandlen – blev af mange anset for tyndt og magert på landbrugsområdet. For landbrugsaftalen førte ikke i sig selv til nogen nævneværdig sænkning af landbrugsstøtten i de industrialiserede lande. Denne artikel går i rette med denne gængse opfattelse og ser på om landbrugsaftalen ikke tværtimod var mere vidtgående på lang sigt, idet den lagde et loft over landbrugsstøtten og indeholdt en række mekanismer, der med tiden vil føre til en mere liberaliseret handel med landbrugsvarer.