Andelsformen består af en spændende cocktail af ideologi og økonomisk logik. I denne artikel argumenterer vi for, at den økonomiske logik styrer fortolkningen af de ideologiske andelsprincipper. For at overleve må virksomheder tilpasse sig konkurrencen på markedet. Det har andelsselskaberne været dygtige til gennem tiden, og det er en af forklaringerne på deres solide overlevelsesevne. Tilpasningerne betyder sommetider, at fortolkningen af nogle af de grundlæggende principper kommer til debat. Et eksempel på dette er principperne om lighed og frivilligt medlemskab. En klassisk forståelse af lighed er, at alle andelshavere skal have samme pris for deres varer. Princippet om frivilligt medlemskab betyder, at andelshavere melder sig ud af andelsselskabet, hvis de kan få bedre betalt andre steder. Disse to principper kan derfor støde mod hinanden, hvis der er mere rift om nogle leverandører end om andre. Vi viser en række eksempler på andelsselskaber, som betaler forskellige priser for en vare for at tilpasse sig til konkurrencen på markedet. Denne form for købmandskab sikrer, at flere andelshavere har fordel af at være med i andelsselskabet.