I denne artikel ses der nærmere på danske andelsselskabers udvikling helt fra deres opståen og frem til i dag. Samtidig er der også bud på den fremtidige udvikling. På den måde bindes fortid, nutid og fremtid sammen. De danske andelsselskaber i agro- og fødevaresektoren har gennemgået mange økonomiske og strukturelle faser siden de første andelsselskabers start i 1880’erne. Danmarks politiske valg af frihandel, andelsbevægelsens opståen og hele landbrugssektorens efterfølgende udvikling og forandring for ca. 120-130 år siden har en væsentlig betydning for landbrugssektorens og andelsselskabernes placering og økonomiske betydning i dagens Danmark Andelsorganiseringens omfang har udviklet sig meget forskelligt fra sektor til sektor, og fordelingen kan i høj grad forklares ud fra en række forhold.De seneste års udvikling er kendetegnet ved konsolidering - både inden- og udenlandsk - samt udflytning og globalisering. Endeligt skitseres de fremtidige udfordringer og udviklingstendenser.