I forbindelse med gennemførelsen af et udvalgsarbejde i Justitsministeriet om nye regler for hold af malkekvæg, har Fødevareøkonomisk Institut sammen med landmænd, konsulenter og forskere beregnet de økonomiske konsekvenser af et foreløbigt udkast til det nye regelsæt. Artiklen indeholder en omtale af disse beregninger og viser nogle af de mest centrale resultater. Et væsentligt hovedresultat er, at længden af overgangsordningerne er af meget stor betydning for, hvor dyrt det vil være for den enkelte kvægproducent at tilpasse sig til nye lovbestemte krav til husdyrvelfærd.