Danmarks største erhverv, fødevaresektoren, omfatter landbrugsproduktion, forarbejdning, distribution og forskning. Hertil kommer de brancher, som leverer input tilhele værdikæden som f.eks. landbrugsteknologi, hjælpestoffer, emballage og teknologi til forarbejdning af fødevarer og drikkevarer. Denne artikel sætter fokus på teknologi til fødevaresektoren (procesudstyr) med særlig vægt på betydningen af klynger for innovation og teknologiudvikling.