For at beskytte sig mod de negative konsekvenser af pris- og udbyttevariationer er det en vigtig opgave for landmanden at foretage risikostyring. Formålet er at opnå en rimelig sandsynlighed for, at man kan overholde sine forpligtigelser over for andre og over for sig selv. Fokus for risikostyring er landmandsfamiliens samlede indkomst, og afhængig af, hvilke typer af risici, der er tale om, kan man som overordnet strategi vælge at beholde risikoen, undgå risikoen, reducere risikoen eller overføre risikoen til andre. De klassiske instrumenter for risikostyring i landbruget er valg af hensigtsmæssig produktionsteknologi, kombineret med forsikringer og priskontrakter. Men disse instrumenter har deres begrænsninger. I de senere år er der dukket nye (finansielle) instrumenter op, men en mere omfattende anvendelse heraf kræver et bedre kendskab til disse instrumenters muligheder og begrænsninger. Udfordringen for landmænd og deres rådgivere er at lære anvendelsen af disse nyere instrumenter, idet risikostyringer landmandens ansvar.