Den danske frugt- og grøntsektor har i de senere år været inde i en stagnation medfaldende vækst, produktion og indtjening. Dette er på trods af, at netop frugt og grøntsager spiller en væsentlig rolle i den sundhedsbølge, som for tiden breder sig i den vestlige verden.
    På den baggrund er det vigtigt at få identificeret de udfordringer, som den danske frugt- og bærsektor står overfor. Her er der tale om både interne forhold (styrker og svagheder) og eksterne forhold i omverdenen (trusler og muligheder). Der er her en række forhold, som er af afgørende betydning for sektorens konkurrenceevne og fremtid. På den baggrund kan der opstilles en række mulige tiltag og initiativer, som kan være med til at skabe fornyet bæredygtig vækst i sektoren.
    Her har både producenter, salgs- og forarbejdningssektoren og det offentlige en rolle at spille, såfremt der skal findes og iværksættes løsninger.